Medejerskab

Udbud af andele i vindmøllerne

NRGi Renewables ønsker at forankre projektet på en måde, så lokalbefolkningen på et direkte plan får gavn af, at der bygges vindmøller i området. Derfor vil NRGi Renewables tilbyde lokalbefolkningen medejerskab ved at udbyde én af møllerne som fondsmølle, som forankres i Foreningen Bæredygtig Fremtid.

I tillæg gennemføres et andelssalg, hvor borgere og virksomheder tilbydes medejerskab i form af andele til kostpris.

Det samlede lokale ejerskab kan dermed blive op til 40% af det samlede projekt.

Hver andel vil bestå af 1.000 kWh årlig elproduktion og vil blive udbudt til opført kostpris.

 

Prioriteringsrækkefølgen for lokale borgeres og virksomheders køberet:

  1. Fondsmølle udbydes uden direkte kapitalindskud fra lokale. Fondsmøllen finansieres ved ekstern finansiering og egenkapital indskudt af de andre vindmøller i parken (17% af NRGi’s vindpark med 6 vindmøller).
  2. Enhver person over 18 år, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at købe op til 500 andele af VE-projektet.

  3. Enhver person over 18 år, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse i Tønder kommune i den periode, hvor udbuddet afholdes – og som ikke er købsberettiget i henhold til litra (b) ovenfor – er berettiget til at købe op til 300 andele af VE-projektet.

  4. Enhver person over 18 år, som ejer en fritidsbolig, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes – og som ikke er købsberettiget i henhold til litra (b) og (c) ovenfor – er berettiget til at købe op til 300 andele af VE-projektet.

  5. Enhver CVR-registret virksomhed og selvejende institution, fond eller tilsvarende, som er registreret på en adresse i Tønder Kommune og som har sit eget aftagernummer på den registrerede adresse, er berettiget til at købe op til 300 andele af VE-projektet. Selskabet skal være stiftet mindst 2 år før udbuddet annonceres.

  6. Dialog med Tønder Vedvarende Energi om køb af ikke-solgte andele. Pris og handelsvilkår er markedskonforme.
Kort Køberetsordning 20250929